Godt SEO-tool til at måle linkværdi – hvor meget linkjuice får du?
På årets SEOday konference i Kolding viste Lisa Myers en interessant måde at måle et links værdi på – et tool, som giver en score for hvor meget et specifikt link til din hjemmeside er værd og hvor meget link-juice du dermed får.
Da jeg startede med at arbejde med SEO, tog det mig lang tid at forstå hvad det var for en juice, folk snakkede om. “SEO-juice”. Hvordan SEO-juice eller link-juice er opstået ligger hen i det uvisse – men udtrykket giver et meget godt billede af hvad SEO-juice betyder for din hjemmeside.
Hvor meget er et link værd?
Linkbuilding er sin helt egen størrelse indenfor SEO, søgemaskineoptimeringens helt egen gråzone grænseland, hvor moralen kan være i højsædet, den kan flosse, anløbne SEO-hajer opkøber udløbne domæner, asiatiske porno-SEO’er spammer alverdens websites med links til underlødige sites osv. Og samtidig er det bare uundgåeligt og en vigtig del af arbejdet med SEO
I den forbindelse kan dette tool være en løsning på at finde ud af, hvor meget et link egentlig er værd. Hvor meget er et link fra en jordbærgårds blog værd i forhold til et link fra fx wikipedia?
Verve Search’s tool fungerer på følgende måde:
Lad os sige, at du har en ny hjemmeside, med kun 12 links fra andre hjemmesider. På Verve Search kan du taste de 12 præcise URL’s ind og få en samlet score for linkværdien til din hjemmeside. Som med tal for Domain Authority, Page Authority, søgevolumen og så meget andet indenfor SEO skal det tages med et gran salt og fornuft – men kan give en indikation af, hvilke links du skal gå efter for at få mere linkjuice til din hjemmeside.
Og så er det tilmed gratis.