Https eller http – Sikkerhed på hjemmesiden

Fra 1. oktober begyndte Google at vise, hvis en hjemmeside ikke har en sikret forbindelse (http) eller hvis den har en krypteret forbindelse (https).
En hjemmeside med sikker forbindelse gør, at udefrakommende fx ikke kan opfange følsomme oplysninger du indtaster i en formular. Alle webshops skal fx. køre med https, så de oplysninger der indtastes er krypterede.

 

Https og ranking i Google?

Google sætter pris på at du beskytter din hjemmeside med https, og besluttede allerede i 2014, at https har betydning som en ranking faktor. Det vil sige, at det vil få betydning for hvor hjemmesider ligger i Googles søgeresultater.

Det tyder på, at det er en lille ranking forskel, men det drejer sig i højere grad om brugernes tryghed. Mange brugere har en generel utryghed overfor internettet og er af gode grunde varsomme, når de indtaster oplysninger på hjemmesider. Vil de være sikre på at indtaste oplysninger, hvis det er en usikker forbindelse?

http-ikke-sikker-forbindelse

 

Hvordan får du så krypteret din hjemmeside med https?

Enten kan du få leverandøren af din hjemmeside til at gøre det. Du kan også selv gøre det ved at købe et SSL certifikat eller i nogle tilfælde er det en del af dit webhotel, der hvor du har hostet din hjemmeside. Hvis du skal gøre det selv, er der dog nogle ting, du skal være opmærksomme på, da fx. alle interne links skal ændres. Det skal gøres, så man undgår et større midlertidigt fald i forhold til ranking i Google. Det sker fordi URL’en ændrer sig, og Google identificerer hjemmesidens indhold udfra bl.a ud fra URL’ens navn. Det kan man ikke gøre noget, men det er heldigvis kun midlertidigt at man vil opleve et fald i Google-ranking. Hjemmesidens ranking i Google vil efterfølgende ryge op på normal igen, når https bliver indført.

 

Skal du eller skal du ikke?

Det vil generelt være en god idé at skifte til https, men det er individuelt, hvornår det er belejligt at gøre det. Hvis det drejer sig om at lave en ny hjemmeside, er der ingen tvivl om at den bør køre med https fra start. Det er noget andet med større eksisterende hjemmesider, hvor det skal times, hvornår det er et godt tidspunkt at indføre og gøre hjemmesiden mere sikker.

Kontakt os eller skriv, hvis du har spørgsmål til, om du skal gøre noget nu, eller hvornår det er det bedste tidspunkt at indføre https på din hjemmeside.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.